Få behandlet infraktioner / revner i tænderne

Har du en revne i tanden? Få det behandlet hos os - Vi tilbyder altid 100% smertefrie tandbehandlinger. Bestil en tid her:

Bestil tid
eller ring på +45 3887 9919

Tandlæger der behandler en revnet tand

Infraktioner (usynlige revner i tanden)

Eksempel på en "usynlig" fraktur (infraktion)

Denne type af frakturer (knækkede tænder) involverer hele tanden, fra tyggefladen og nogle gange hele vejen ind til nerven. Selv om tanden jo i virkeligheden er knækket, er fragmenterne ikke skilt ad. Disse infraktioner er sammenlignelige med de revner der kommer i forruden af en bil ved stenslag; stykkerne bliver på deres plads, men revnen spredes ganske langsomt. Denne type af revner (infraktioner) kan nogle gange reparereres med en plastfyldning, men ofte har tanden brug for en krone, for at forhindre at revnen udbredes. Hvis tandens nerve er beskadiget, kan det blive nødvendigt med en rodbehandling.
Denne type af "usynlige" revner opdages ofte ved at patienten klager over smerter ved tygning på hårde fødeemner, og at tanden ellers i øvrigt ikke fejler noget. Nogle gange kan tandlægen også se revnerne direkte.

Sølvfyldninger og revner

Der ses hyppigt revnedannelse ved gamle sølvfyldninger. Dette er et tegn på ”træthedsbrud” i emaljen, som følge af at sølvamalgam udvider sig og trækker sig sammen i takt med temperaturændringer med den kolde/varme føde, der indtages.

Disse revner starter ofte som værende små, men med tiden vil tanden ubehandlet svækkes yderligere, og revnen vil kunne blive dyb med øget risiko for at tanden knækker.
Behandlingen for disse revner er at skifte den gamle fyldning til en plastfyldning, hvis revnen er lille. Hvis den gamle sølvfyldning og revnen er stor bør tanden forsynes med en krone.
I nogle tilfælde kan revnen være så dyb, at den går helt ind til nerven, og i disse tilfælde skal tanden rodbehandles før den forsynes med en krone.

Ofte er disse revner eller infraktioner uden symptomer, og opdages ofte af tandlægen. Andre gange opdages det for sent, når tanden allerede er knækket.

Revnedannelse grundet mange års udvidelse og sammentrækninger af sølvfyldningen i tanden, som ses på billede 1. Behandling udført af tandlæge Søren Sehested

Har du en revne i tanden? Få det behandlet hos os - Vi tilbyder altid 100% smertefrie tandbehandlinger. Bestil en tid her:

Bestil tid
eller ring på +45 3887 9919