Sådan plejer og passer du dine tænder, så de holder hele livet

Læs om hvordan du passer dine tænder så du har dem hele livet.

 

Til venstre i menuen ses vejledning til hvordan du bedst muligt kan pleje dine tænder derhjemme.

Mundhygiejne

På grund af generelt bedre hjemmetandpleje og hyppigere besøg hos tandlægen, beholder flere og flere deres egne tænder livet igennem.

Det vigtigste man kan gøre er dagligt at børste sine tænder og bruge tandtråd.

De fleste lidelser i munden skyldes plak. Plak er et klæbrigt lag af bakterier, madrester og andre organiske produkter, som dannes på dine tænder. Bakterierne i plakken danner syre, når de tilføres sukker, og på denne måde laver de huller i tænderne. Plakken kan også forårsage tandkødsbetændelse og paradentose. Dette kan blive til en alvorlig betændelsestilstand og infektion. Det kan skade knoglen og ødelægge vævene omkring dine tænder.

Det bedste forsvar er at fjerne plakken, førend den har mulighed for at modnes og vokse sig større og skabe problemer. Tandbørstning fjerner plakken fra de store overflader og ca. 1 mm under tandkødsranden. Tandtråd fjerner plakken mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke kan nå. Der findes også andre redskaber til at renholde din mund og tænder.