Vi er specialister i tandimplantaterVi bruger altid de bedste materialer

Hvad er et tandimplantat?

Tandimplantater kan indsættes i kæbeknoglen og tjene som erstatning for én eller flere tænder. Alternativt kan tandimplantater bruges til at fæstne en aftagelig protese ved hjælp af et særligt kliklåse-system, som gør, at protesen sidder helt fast. Der kan også laves en fuldbro, som erstatter en hel tandbue. En fuldbro sidder på 5-6 implantater.

Implantatet fungerer i praksis som en form for kunstig rod, der fastgøres til kæbeknoglen. Fra når implantatet er blevet indsat i kæbeknoglen, tager det mellem 3-5 måneder for at hele. Efterfølgende vil implantatet kunne blive belastet som en normal tand.  Når denne helingsproces er fuldført og implantatet kan tåle belastning, kan der påsættes en krone, bro eller klik-lås på implantatet.

Selve implantatet er blevet fremstillet af metallet titanium, hvis egenskab er, at det er biokompatibelt med kroppen, hvilket betyder, at kroppen ikke vil udstøde implantatet. Dermed vil implantatet blive integreret i kæbeknoglen. Den ru overflade på implantatet bidrager til en mikrooverflade, som fremmer knoglevækst og en effektiv integration.

Statistik og prognoser for tandimplantater

En implantatbehandling er en meget forudsigelig og sikker behandling, som efterlader langt størstedelen af patienter med et godt, holdbart resultat. Det vil sige, at kun en lille del af implantater, der mistes. Den hyppigste årsag til, at et tandimplantat mistes, er, at de behandlede patienter udvikler paradentose (paradentose) omkring implantatet. Dette kaldes periimplantitis og forårsages af aggressive bakteriearter, der trænger ned under tandkødsranden og får knoglen omkring implantatet til langsomt at forsvinde. Tab af implantater ses hyppigst hos storrygere.

Set på en 10-årig periode er (ca. 97 %) af de indsatte implantater, der tjener som erstatning for én enkelt tand, stadig i funktion.

En optimal mundhygiejne og grundig rengøring omkring implantatet kan være kraftigt medvirkende til forbedring af holdbarheden af et tandimplantat.

Hvorfor et tandimplantat i stedet for en bro?

Når en tand mistes, står man som patient over for valget; hvordan skal denne tand erstattes, og skal tanden overhovedet erstattes? Tit står valget for tanderstatning mellem enten en bro eller et implantat. Der ses stadig færre patienter, der ønsker at erstatte mistede tænder med aftagelige proteser.

Hvornår vil man vælge henholdsvist et tandimplantat eller en bro?

For at det overhovedet er en mulighed at lave en bro, skal man som minimum have 2 nabotænder, som broen kan hænges op på. Derfor vil man aldrig kunne erstatte den bageste tand i tandrækken med en bro, da man vil komme til at mangle en bropille til at kunne sætte broen på bagtil. Derfor vil man her altid vælge at erstatte en eventuel tand med et implantat, hvis patienten ikke ønsker at undvære tanden.

Et implantat vil man stort set kunne isætte alle steder i tandrækken, såfremt der er nok knogle til at kunne sætte det op i. Mangler der knogle, vil man i mange tilfælde kunne lave en knogleopbygning, hvorefter man senere vil kunne indsætte et implantat.

Ligeledes vælger tandlægen oftere en implantatløsning, hvis nabotænderne til den mistede tand er intakte. Dette skyldes, at man ved denne behandlingsform ikke involverer nabotænderne, hvilket er tilfældet i en bro-løsning.

Derimod er der hyppigere tendens til at vælge at behandle et tandtab med en bro, såfremt nabotænderne er destruerede og/eller forsynede med store fyldninger. Dette gør man, da nabotænderne her vil nyde gavn af at få en omsluttende kronerestaurering i form af en bro.
Ligeledes vil en broløsning også favoriseres, hvis der ikke er tilstrækkelig med kæbeknogle til at kunne indsætte et implantat, og en eventuel knogleopbygning vil være umulig eller meget vanskelig at udføre.

Behandlingsforløbet med et tandimplantat

Efter forundersøgelse med røntgenoptagelse til behandlingsplanlægning og efterfølgende samtale med tandlægen, fastsættes et tidspunkt for operation til indsættelse af implantatet.
Til forundersøgelsen udleveres en recept på et antibiotikum (Penicillin), som skal indtages 2 timer inden operationen. Hvis det findes nødvendigt, at patienten skal under fuld narkose til behandlingen grundet tandlægeskræk, voldsom brækrefleks mv., vil dette ligeledes blive snakket om under forundersøgelsen.

Inden operationen

Inden operation vil tandlægen lægge en effektiv og smertefri bedøvelse. Herefter skal patienten skylle munden 2 gange i 1 minut med klorhexidin.
Herefter skal klinikken dækkes sterilt op, så risikoen for infektion minimeres. Patienten får hue på og dækkes af med et sterilt grønt klæde. Tandlægen og klinikpersonalet har sterile kåber, hue, handsker, briller og mundbind på. Det kan som patient se lidt voldsomt ud, men man skal huske på, at denne særlige foranstaltning kun tjener det formål at sikre en så optimal opheling som muligt.

Selve operationen

Når alt er gjort klart, påbegyndes selve operationen. Tandlægen lægger et fint lille snit og skubber herefter tandkødet til side, så knoglen er blottet i et lille felt. Herefter bores der med ca. 4 forskellige bor ned i kæbeknoglen alle med den rette længde og med varierende diameter.

Nu kan implantatet skrues ned i kæbeknoglen og den mindre diameter af forudboringen sikrer, at implantatet får den ønskede øjeblikkelige stabilitet (primær stabilitet), hvilket vil sige, at det sidder fast i knoglen og dermed fixeres. Denne ubevægelighed er vigtig for succesraten af implantatoperationen.

Når implantatet er skruet på plads med en bestemt kraft, og implantatkraven er i niveau med den øvrige knogle, lukkes implantatet ved, at der bliver skruet en lille dækskrue ned i den indre skruegang i implantatet.

Herefter skylles det lille operationsfelt, og der lægges nogle få sting, som skal sikre en god heling af slimhinden hen over implantatet.

Efter operationen

Efter operationen gives af tandlægen en grundig vejledning til patienten om, hvordan man skal forholde sig efter operationen, og om hvordan der skal holdes rent i mundhulen. Efter operationen får patienten smertestillende medicin og mundskyllemidlet, klorhexidin, som skal bruges to gange dagligt i mindst én uge.

Forløbet efter en implantatbehandling er kun meget sjældent præget af smerter. Der kan være en fornemmelse af, at det spænder lidt i regionen, hvilket fortager sig efter kun ganske få dage. For at opnå optimale forhold for opheling af det opererede område, er det vigtigt at have en god mundhygiejne for at minimere mængden af bakterier.
Der skal skylles morgen og aften med klorhexidin, og det øvrige tandsæt må børstes med en ny almindelig tandbørste uden brug af tandpasta, da denne hæmmer den antibakterielle effekt af klorhexidin.

Cirka én uge efter operation med implantatindsættelse skal stingene fjernes og helingen kontrolleres. Generelt kan man sige, at et implantat heler op i løbet af cirka 3 måneder i underkæben og 6 måneder i overkæben, førend en krone må påsættes implantatet.

Når ophelingsperioden er overstået, indkaldes patienten til en ny og meget lille operation, hvor der lukkes op til implantatet, som jo nu er dækket med slimhinde. Dækskruen, som dækker den indre skruegang, fjernes, og der skrues nu en “tandkødsformer” (healing abutment) ned i implantatet. Tandkødsformeren er en metalcylinder, som strækker sig fra implantatet og ud igennem slimhinden. Denne har til formål at give tandkødet en optimal form, så den nye tandkrone får noget tandkød, som slutter flot og tæt til porcelænskronen.

14 dage senere kan tandkødsformeren skrues smertefrit af, og nu kan der tages aftryk til den nye krone. Aftrykkene tages i skeer, som fyldes med et blødt formbart materiale, som i løbet af ganske kort tid hærder og bliver hårdt. Der tages aftryk af begge kæber. Disse aftryk sendes af tandlægen til en tandtekniker, som 7-14 dage senere har en krone eller bro klar.

Når tandlægen har modtaget kronen eller broen, skrues der først en opbygning (abutment) ned i implantatets indre skruegang. Denne opbygning har en stub-form, som tandkronen skal sidde på. Kronen kan enten skrues fast til opbygningen eller cementeres fast. Efter at kronen eller broen er fæstnet til implantatet og opbygningen, kan tanden bruges, som var det patientens egne.