Spring til indholdet
Vores telefon har åbent mandag til torsdag kl. 07:15-16:30, fredag 7:15-14:30 og lørdag 07:45-14:00.

Gratis tandlægeTil dig, der er mellem 18 og 21 år

Gratis tandlæge til dig, der er mellem 18 og 21 år

Du kan frit vælge, hvorvidt du vil fortsætte i den kommunale tandpleje eller om du ønsker at skifte til en privat tandlægepraksis, når du bliver 18 år

I Danmark er det blevet implementeret en ny ordning, som sikrer kontinuerlig tandpleje for unge i alderen 18-21-årige. Det indebærer, at alle former for tandpleje og de fleste behandlinger fortsat er gratis indtil man fylder 21 år, samt at man er født i år 2004 eller senere. Denne ordning giver desuden muligheden for, at man frit kan vælge mellem at skifte til en privat tandlægepraksis eller forblive i den kommunale tandpleje. Hvis du ønsker at skifte til en privat tandlægepraksis vil dette gøres uden ekstra omkostninger.

Hos Tandlægerne på Frederiksberg ønsker vi at være med til at sikre, at unge opretholder den gode tandpleje, da dette er en forudsætning for en god tandsundhed i voksenlivet. Kontakt os på tlf. 38879919, hvis du har nogle spørgsmål i forbindelse med at blive patient hos os. Vi glæder os til at byde dig velkommen på klinikken. 

Høj kvalitet til fair priser

Se komplet prisliste

Tryg og smertefri behandling

Mere om os

Vi har lørdagsåbent

Bestil en tid

Før du kan skifte til en privat tandlægepraksis

Reception på Frederiksberg

 

Går du med overvejelser om at blive patient hos os? I så fald er der nogle trin, som du skal igennem førend det kan lade sig gøre. Først skal du kontakte den kommune, du er bosat i og oplyse om, at du ønsker at skifte fra at være patient hos din nuværende kommunale tandpleje til at blive patient hos Tandlægerne på Frederiksberg.

Dernæst vil processen og skiftet ske automatisk. Så snart du er blevet overflyttet i systemet vil vi tage kontakt til dig pr. telefon eller mail. Når vi har kontaktet dig, er det muligt for dig at booke den første undersøgelse hos os.

 

01
ANKOMST

Når du træder ind på klinikken vil receptionisten tage imod dig og registrere dine oplysninger, samt vise dig vejen hen til venteværelset.

02
INTRODUKTION

Herefter vil du blive mødt af din nye tandplejer. I vil starte ud med at have en dialog om mulige ændringer, smerter eller andre problemer, som du har bemærket siden det sidste besøg hos tandlægen.

03
UNDERSØGELSE

Tandplejeren vil gennemføre en udførlig undersøgelse af tænderne og tandkødet. Undersøgelsen foretages for at vurdere tændernes tilstand og hvorvidt der er opstået huller, tandkødsbetændelse, m.m.. I nogle tilfælde tages der røntgenbilleder, hvis dette er nødvendigt for at kunne få en bedre vurdering.

04
TANDRENSNING

Efterfølgende foretages en tandrensning for at rense tænderne for plak og tandsten. Derudover poleres tænderne for at fjerne de sidste genstridige bakterier og giver tænderne et resultat med en glat overflade.

05
ANBEFALINGER

Når undersøgelsen og tandrensningen er foretaget, vil du i fællesskab med din tandplejer tale om, hvilke fund eller eventuelt behandlingskrævende tilstande, der kunne være. Hertil vil du modtage anbefalinger til det videre forløb eller ændringer i din mundhygiejne.

06
EFTERBEHANDLING

I tilfælde af, at tandplejeren identificerer en behandlingskrævende tilstand (eks. huller eller visdomstænder, som bør fjernes), vil der blive lagt en plan for det videre forløb. Afhængigt af, hvor stort dit behandlingsbehov er, kan det være nødvendigt at søge om dækning af behandlingens omkostninger via kommunen, hvor der i nogle tilfælde kan være en mindre egenbetaling ved større behandlinger. Dette vil du blive informeret om til undersøgelsen.