TandstikkerBrug af tandstikker
Tandstikker er et vigtigt værktøj til at holde dine mellemrum mellem tænderne rene – her lærer du at bruge tandstikker på den rigtige måde.
Tandstikker er ofte udført i en blød træsort og med en trekantet kileform til at rengøre mellem tænderne.
Tandstikker kan bruges efter et måltid eller på andre tidspunkter af dagen. Spidsen af tandstikken bør fugtes i munden før brug. Forsigtigt sættes tandstikken ind i mellemrummet med den flade del ned mod tandkødet. Forsigtigt bevæges den ud- og ind mellem tænderne, hvorved tænderne renses og tandkødet masseres. Føde, der fanges mellem tænderne, kan fjernes med tandstikkerne. De er særligt effektive til folk med store mellemrum mellem tænderne og ikke mindst til patienter, der lider af paradentose med tilbagetrukket tandkød og fordybede tandkødslommer. Tandstikker bør kun bruges, hvor der er tilstrækkeligt med plads, der tillader fri bevægelighed mellem tænderne. De må ikke presses ind i mellemrummene. Tandstikker er ikke egnede til de steder, hvor de forårsager blødning, eller til børn.
Vi har åbent i dag fra 08:00 - 17:00
Se alle åbningstiderKontakt os på +4538879919
Bestil tidLæs hvad vores patienter synes om os