Spring til indholdet
Vores telefon har åbent mandag til torsdag kl. 07:15-16:30, fredag 7:15-14:30 og lørdag 07:45-14:00.

Patientansvarsforsikring

Kære patient

Vi vil gerne informere dig om en ny lovgivning, der trådte i kraft den 1. januar 2025. Det er i Folketinget blevet vedtaget, at alle privatpraktiserende tandlæger skal tegne en ny patientansvarsforsikring. Denne forsikring skal sikre dig i tilfælde af en erstatningssag.

Tidligere har regionerne dækket skader relateret til tandbehandling, men det ikke længere gældende for privatpraktiserende tandlæger. Hos Tandlægerne på Frederiksberg ønsker vi at være transparente om denne ændring. Derfor har vi valgt ikke at pålægge udgiften i form af generelle prisstigninger, men i stedet som en procentsats på den enkelte regning.

Procentsatsen pålægges kun regninger, hvor der indgår såkaldte frie ydelser. Det er typisk tandlægebehandlinger, men enkelte andre behandlinger vil også indgå. For at sikre transparens vil din regning nu inkludere et særskilt punkt – Lovpligtig Patientansvarsforsikring. Hvis du har modtaget et behandlingsoverslag i indeværende kalenderår og frem til 1. april 2025, vil overslaget forblive det samme uden tillagt procentsats. Vi håber på din forståelse, og du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

De bedste hilsner
Tandlægerne på Frederiksberg

Tandlægerne På Frederiksberg