Spring til indholdet
Vores telefon har åbent mandag til torsdag kl. 07:15-16:30, fredag 7:15-14:30 og lørdag 07:45-14:00.

Snorkeskinner Har du problemer med snorken?

Har du eller din partner problemer med at sove om natten?

Snorken kan være et stort problem for mange mennesker og deres familier. Det er ofte ikke kun nattesøvnen, der forstyrres, men også ens hverdagsliv og parforhold.

Snorken er hyppigt forekommende. 40 % af alle mænd og 30 % af alle kvinder døjer med snorken. Udover at snorken er genererende og forhindrer en stabil nattesøvn, kan det være et symptom på den medicinske tilstand obstruktiv søvnapnø (OSA). Snorken indikerer, at kroppen ikke får nok ilt og 30-50 % af de, som snorker, lider af OSA i varierende grad. Ved søvnapnø holder man vejret i længere perioder under søvnen.

Hvordan opstår snorkelyden?

Snorken er lyden fra vibrationer, som opstår i det bløde væv i området fra næsen og ned til strubehovedet, kaldet svælget. Vibrationerne opstår, fordi der sker en afslapning af musklerne i halsen, så der bliver mindre plads i svælget og svælget indsnævres. Når der er mindre plads i svælget, kan der opstå hvirvelstrømninger i luftstrømmen, når vi trækker vejret. Disse strømninger får det bløde væv i svælget til at vibrere og på den måde fremkommer en snorkelyd.

Vi er lukket. Vi åbner igen onsdag kl. 08:00

Se alle åbningstider

Kontakt os på +4538879919

Bestil tid

Årsager til snorken

Vibrationerne som giver snorkelyden, opstår pga. indsnævringer i svælget, som giver mindre plads til at trække vejret ind og ud. Indsnævringerne skyldes den måde vores ansigt er bygget eller forstørrede bløddele i mund, næse og svælg. Når vi ligger ned og slapper af, især på ryggen, vil tungen og andre bløddele falde tilbage og lukke af for luftvejene, hvor der så sker en indsnævring. Dette forværres ofte af alkohol og beroligende medicin. De faktorer, som kan være årsag til indsnævring af svælget kan være:

Skelettets indre dimensioner

– Underkæben er smal eller står langt tilbage
– Overkæben er smal eller ikke fuldt udvokset
– Vækstbetingede afvigelser af kæberne
– Skæve næseskillevægge

Forstørrede bløddele

– Næsepolypper
– Store mandler
– Stor tunge
– Hævede slimhinder ved allergi eller forkølelse

Overvægt

– Meget fedt på halsens yderside og omkring musklerne i svælget.

Snorkeskinnen forbedrede Nicolas' livskvalitet

Hvad er obstruktiv søvnapnø?

Obstruktiv søvnapnø er en medicinsk tilstand, hvor man stopper med at trække vejret i perioder på 10-50 sekunder i løbet af søvnen.

Når svælget er indsnævret betragteligt, opstår der en modstand, så det bliver sværere at trække vejret. Man begynder at hive luften ind med større kraft for at få tilstrækkelig luft ned i lungerne. Når luften hives ind med denne større kraft, suges svælgets vægge mod hinanden, så svælget lukkes helt til og herved opstår et stop af vejrtrækningen; søvnapnø.

Når der ikke kommer tilstrækkeligt med luft ned i lungerne, vil mængden af ilt i blodet falde. Når mængden af ilt i blodet bliver lavere, sendes et alarmsignal til hjernen. Fra hjernen sendes nu signaler til musklerne i kroppen, så de kan åbne op for svælget. Kroppen reagerer ved at lave en lille opvågning, men dette lægger man sjældent mærke til. Når mængden af ilt i blodet bliver normal vil hjerne og muskler igen gå tilbage til normal tilstand, og der kan opstå en ny søvnapnø. Flere af disse perioder med søvnapnø i løbet af natten kan give en ringe søvnkvalitet.
For at kunne stille diagnosen obstruktiv søvnapnø, anbefaler Sundhedstyrelsen, at man får foretaget en CRM-undersøgelse (cardio respiratorisk monitorering). Ved en CRM-undersøgelse analyseres antallet af søvnapnøer, hvor ofte de forekommer og hvor meget ilt man mangler i blodet under apnøerne. På denne måde vurderes, hvor alvorlig lidelsen er.

Symptomer ved søvnapnø

Ved søvnapnø kan man observere symptomer både i løbet af søvnen, men også i løbet af dagen.

Man kan opleve, at:

  •   Sove uroligt.
  •   Svede under søvnen.
  •   Have øget behov for vandladning i løbet af natten.
  •   Være påvirket af træthed/søvnighed i dagtimerne.
  •   Have morgenhovedpine.
  •   Have større irritabilitet i dagtimerne.
  •   Falde i søvn under møder, bilture, biografen og ved selskabeligt samvær.
  •   Have nedsat koncentrationsevne.

 

Hvilke risici er der i forbindelse med obstruktiv søvnapnø

En øget træthed i hverdagen kan være socialt belastende, men kan også føre til ulykker på arbejde og under bilkørsel.

OSA øger risikoen for forhøjet blodtryk, som kan føre til øget risiko for at udvikle blodpropper i hjerne og hjerte. Undersøgelser viser også, at der er en sammenhæng mellem OSA og en øget risiko for at udvikle diabetes type 2.

Behandling af snorken og OSA med snorkeskinner

Forskning i behandling og snorken og OSA er i fuld gang, og der er tre behandlingsmuligheder:

1. CPAP-behandling (Continuous Positive Airway Pressure behandling)

CPAP er en behandling, som foregår med et iltapparat. Det er den hyppigst anvendte behandling i Danmark på nuværende tidspunkt og effekten er veldokumenteret.

Apparatet består af en kompressor koblet til en slange med en maske. Via masken blæses luft ind med et lille overtryk, som tilpasses automatisk, så luftvejene holdes åben. Dette gør, at vejrtrækningen normaliserer og snorken ophører. Det er en livslang behandling og skal kontrolleres løbende årligt.

2. Kirurgi

Tidligere har man behandlet OSA ved at fjerne fx mandler og dele af den bløde gane kirurgisk. Undersøgelser viser, at der har været varierende succes med denne behandling. I flere tilfælde stoppede snorken, men apnøerne vedblev. Samtidig forekom flere bivirkninger ved kirurgisk indgreb.

Det er ikke en behandling, som tilbydes i samme udstrækning i dag.

3. Respire Pink Snorkeskinne

Respire Pink-snorkeskinnen er en innovativ tilgang til at håndtere snorken. Snorkeskinnen er en avancerede enhed, der bliver sammensat af to dele. Disse to dele er bevægelige og går effektivt ind og strammer slimhinderne i svælget op, hvilket resulterer i en stor reduktion af snorken. Snorkeskinnen mindsker ikke blot snorken, den mindsker ligeledes antallet af søvnafbrydelser og dermed begrænser tiden, hvor hjernen ikke får tilstrækkeligt med ilt. Dog er det vigtigt at pointere, at der muligvis fortsat kan forekomme en let grad af snorken.

Hele formålet med brugen af denne snorkeskinne er at kunne betydeligt reducere snorkelydene, samt overordnet set forbedre nattesøvnen. Ved brugen af snorkeskinnen bliver underkæben skudt frem i en position, der sikrer en naturlig, optimal luftstrøm, der vil bidrage til, at kroppen vil modtage tilstrækkelig med ilt under søvnen.

4. OSS snorkeskinne

Behandling med en OSS snorkeskinne er en nyere behandling, som har vist god effekt på snorken og let til middelsvær søvnapnø. Skinnen har vist at kunne reducere eller fjerne symptomer som søvnløshed, koncentrationsbesvær, træthed og hovedpine.

Undersøgelser viser, at behandlingen er lige så god – og i mange tilfælde bedre end succesfuld kirurgisk behandling. Flere undersøgelser er i gang for at sammenligne behandling med CPAP og snorkeskinne.

OSS-skinnen er udviklet ved Odense Universitetshospital i samarbejde med tandlægeskolerne og tandlæger. Skinnen er en MAD-skinne, Mandibular Advancement Devices, hvilket vil sige, at skinnen holder underkæben længere fremme.

Skinnen er udformet i akryl og har bøjler, som går op omkring flere tænder og en bue fortil.

Skinnen fremstilles individuelt, så den passer præcist til hver enkelt patient.

Behandling med en OSS snorkeskinne er en enkel behandling og har ingen/få bivirkninger. Skinnen er komfortabel og let at anvende. Det kræver lidt tilvænning at sove med skinnen, da muskler og kæbe skal vænne sig til den nye position, som skinnen sætter underkæben i, så der kan opstå muskelømhed. Nogle vil mærke en let ubehagelig følelse i tænderne, og nogle vil opleve en øget spytsekretion.

Inden for 2 uger vil kæber, muskler og tænder have vænnet sig til skinnen, og du vil opleve, at snorken er blevet mindre og du vågner mere veludhvilet. Nogle vil opleve et ændret sammenbid om morgenen, som vil rette sig ind efter en times tid. Man kan tygge sukkerfrit tyggegummi i 5-10 minutter for at hjælpe kæben på plads hurtigere.

Hør Troels fortælle om sin oplevelse med en snorkeskinne

Hvordan laves OSS snorkeskinnen?

Hos Tandlægerne på Frederiksberg tager vi en god snak om, hvordan snorken påvirker dig og dine omgivelser. Vi foretager en grundig undersøgelse af dit kæbeled og dine muskler, da det er vigtigt at vide, at led og muskler fungerer korrekt inden behandlingen igangsættes.

Vi tager 3 aftryk af dine tænder – et i overkæben, et i underkæben og et aftryk af, hvordan du bidder sammen.

Alle 3 aftryk sendes til vores tekniker, som støber skinnen i akryl og påsætter bøjler og buer, så skinnen passer præcist til dine tænder. Når vi har modtaget skinnen på klinikken, kommer du ind, så vi kan instruere dig i at bruge skinnen og rengøre den. Efter 2-3 uger skal du komme ind til en kontrol.

Rengøring af OSS snorkeskinne

Skinnen skal rengøres hver dag efter brug. Skinnen skylles og børstes ren med en tandbørste. 2 gange om ugen lægges skinnen i en skål med vand og brusetablet til rengøring af proteser.

Læs hvad vores patienter synes om os

Tandlægerne På Frederiksberg