Implantatunderstøttede proteserFaste proteser
Hvornår skal man have en fast protese?
I de tilfælde, hvor en protese sidder for løst, kan tandimplantater bruges til at fæstne denne ved hjælp af et særligt kliklåse-system, som gør, at protesen sidder helt fast.
Høj kvalitet til fair priser
Se komplet prislisteTryg og smertefri behandling
Mere om osVi har lørdagsåbent
Bestil en tidSelve implantatet
Selve implantatet fungerer i virkeligheden blot som en ”kunstig rod”, der skrues ned i kæbeknoglen. 3-6 måneder efter indsættelse af implantatet er dette helet op og må herefter belastes. I praksis vil dette sige, at implantatet nu har den fornødne styrke og, at man herefter kan påsætte en krone, bro eller klik-lås oven på implantatet.
Tandimplantatet er udformet i grundstoffet titanium, som er et metal, som kroppen udviser særlig god biokompatibilitet overfor, hvorfor implantatet ikke senere afstødes men derimod integreres i kæbens knogle. Tandimplantatet har en ru overflade, hvilket giver en mikrooverflade, som bidrager yderligere til knogleindvækst og god integration.
Den nederste del af implantatet er besat med gevind, hvilket gør det muligt for implantatet at skrue sig fast i knoglen, og dette bidrager til den ønskede første stabilitet (primær stabilitet). Denne stabilitet er afgørende for implantatets overlevelse og senere integration i kæbeknoglen, så det ikke mistes.
Ser man direkte ned i implantatet, ses en indvendig skruegang, hvori det særlige tryklåsesystem kan påskrues.
Hvordan fungerer det?
Implantatet bliver skruet ned i kæbeknoglen og fungerer som en “kunstig rod”. Der går 3-6 måneder fra indsættelse af implantatet til det er helet op før, at det må belastes. Dette betyder, at implantatet nu har den tilstrækkelige styrke, hvorefter man kan påsætte en krone, bro eller klik-lås, der skal fastgøres ovenpå implantatet.
Tandimplantatet er produceret af titanium, et grundstof metal med fordelagtig biokompatibilitet, hvilket betyder, at kroppen ikke afstøder implantatet, men i stedet integrerer det i kæbeknoglen. Implantatets ru overflade giver en mikrostruktur, der yderligere fremmer knoglevækst og integration.
Den nedre del af implantatet har et gevind, der muliggør fastgørelse i knoglen, idet implantatet kan skrues fast på knoglen, hvilket bidrager til den primære stabilitet. Den primære stabilitet er essentiel for implantatets overlevelse og integration i kæbeknoglen for at undgå tab af implantatet. Når man kigger direkte ned i implantatet, kan man se en indvendig skruegang, hvor det specielle tryklåsesystem kan fastgøres.
Statistik og prognoser
Læs mere her om hvad prognosen er for et tandimplantat
Tandimplantater er generelt en sikker behandling med lang holdbarhed, idet det kun er en meget lille procentdel af implantaterne, der går tabt.
Størstedelen af dem, som mister et implantat, mister det grundet opstået paradentose (paradontose) omkring tandimplantatet. Tab af implantat forårsages af aggressive bakteriearter, også kaldet periimplantitis, hvor bakterierne trænger ned under tandkødsranden og gradvist nedbryder knoglen omkring implantatet. Det er hyppigst hos storrygere, at der forekommer tab af implantater.
Over en periode på 10 år er omkring 97% af de implantater, der er indsat som erstatning for en enkelt tand, fortsat i funktion. Opretholdelse af god mundhygiejne og omhyggelig rengøring omkring implantatet kan væsentligt øge chancerne for implantatets overlevelse.
Behandlingsforløbet med et implantat
Når en patient har været til en forundersøgelse og har fået røntgenoptagelse til behandlingsplanlægningen, samt haft den efterfølgende samtale med tandlægen, bliver der fastlagt et tidspunkt for, hvornår implantatet operationelt indsættes. Inden operationen udleveres en recept på antibiotikum (Penicillin) til forundersøgelsen, som skal tages 2 timer før indgrebet.
Før operationen lægger tandlægen en smertefri og effektiv bedøvelse. Derefter skal patienten skylle munden to gange i ét minut med klorhexidin. Efterfølgende bliver klinikken steriliseret, så alt er rengjort og frit for bakterier for at minimere risikoen for infektion. Patienten ifører sig en hue og bliver dækket af med et sterilt grønt klæde. Ligeledes vil tandlægen og klinikpersonalet bærer sterile kåber, handsker, huer, briller og mundbind. Disse forholdsregler er nødvendige for at sikre optimal heling.
Når alt er præpareret og klart, påbegyndes operationen. Tandlægen vil starte ud med, at lægge et lille snit og trækker tandkødet til side, så der blottes et lille område af knoglen.
Dernæst borer tandlægen med forskellige bor, der passer med den rette længde og diameter, ned i kæbeknoglen. Implantatet skrues derefter fast i knoglen, hvortil den lille forudboring sikrer øjeblikkelig stabilitet (primær stabilitet). Dette betyder, at implantatet er sikkert fastgjort i knoglen og dermed er fixeret. For at lukke implantatet skrues en lille “dækskrue” ned i implantatets indre skruegang. Fastgørelsen af implantatet er afgørende for holdbarheden af implantatet.
Efterfølgende skylles det lille operationsområde, og tandlægen lægger få sting for at sikre god heling af slimhinden over implantatet. Tandlægen giver instruktioner til patienten om, hvordan man skal holde området rent efter operationen og opretholde god mundhygiejne. Der udleveres også smertestillende medicin samt klorhexidin, som patienten skal skylle munden med tre gange dagligt i mindst en uge.
Efter en implantatbehandling er et fåtal, der oplever problemer med smerter. Der kan være en følelse af spænding i området, der normalt vil aftage efter få dage. For at sikre optimal heling af det opererede område er det afgørende, at patienten minimere mængden af bakterier ved at opretholde en god mundhygiejne. For at opretholde god mundhygiejne skal der skylles med klorhexidin morgen, middag og aften.
Efter implantatindsættelsesoperationen kan den eksisterende protese fortsat anvendes. Selvom den eksisterende protese forsat kan bruges, kan den muligvis ikke sidde helt så godt som før, da den bliver aflastet på det område, hvor implantaterne er blevet indsat. Cirka en uge efter implantatindsættelsesoperationen vil stingene blive fjernet, og helingsprocessen kontrolleres.
Sædvanligvis tager det cirka tre måneder for et implantat at hele i underkæben og cirka seks måneder for heling af et implantat i overkæben. Indtil da må implantatet ikke belastes.
Idet ophelingsperioden er færdig, vil patienten blive indkaldt til endnu en operation. Dette er dog en meget lille operation, hvor tandlægen lukker op til implantatet, der er dækket af en slimhinde og fjerner dækskruen, som er placeret oven på skruegangen. Herefter bliver der taget et aftryk, som skal bruges til den nye protese. Aftrykkene bliver sendt til en tandteknikker, som vil have en ny protese klar inden for 7-14 dage.
Så snart, at tandlægen har modtaget protesen, vil der indledningsvist blive skruet en opbygning (abutment) ned i implantatets indre skruegang. Denne opbygning har en kugleform, som passer til protesens underside. Ved indsættelse af protesen skal denne ”klikkes” på plads, og den sidder nu helt fast, og der er ingen risiko for, at den falder ud. På denne måde fæstnes protesen optimalt til kæben
Læs hvad vores patienter synes om os