PlastfyldningFyldning

Plastfyldninger/plomber

I gamle dage fyldte man huller i tænderne med bly (Plumbum), som gav ophav til, at nogen stadig den dag i dag omtaler fyldninger i tænderne som plomber.

Siden da har videnskaben gjort store fremskidt, og i dag er langt de fleste fyldninger udført i et meget stærkt plastmateriale. Man er begyndt at forlade de meget omdiskuterede sølvfyldninger også kaldet amalgamfyldninger til fordel for plastfyldninger. Plast har en lang række fordele og kun ganske få ulemper. Ulemperne er, at materialet er en anelse mere teknikfølsomt, det stiller altså større krav til din tandlæge samt besidder en lidt lavere trykstyrke.

Den største fordel ved plastfyldninger er, at plasten limer til tanden. Dette har den afgørende betydning, at din tandlæge ikke behøver at bore så meget tand væk, hvorved man skåner sund tandsubstans. Ved en gammeldags sølvfyldning er det nødvendigt at udbore en tand med underskæringer, for at sølvet simpelthen ikke falder ud, da sølvamalgam ikke har nogen limende egenskaber. Plastens limende effekt har også en hæmmende virkning på revnedannelse i tænderne.

Tidligere havde plastfyldningerne ikke den fornødne styrke til fuldt ud at kunne erstatte sølvfyldninger. Rent teknologisk har plastmaterialet udviklet sig til nu at være ligeså godt som sølvamalgam, som Sundhedsstyrelsen anbefaler til alle formål.

En anden betydelig fordel er, at en plastfyldning til forveksling ligner tand, hvorfor det kosmetisk er en bedre behandling. Mange patienter ønsker at få udskiftet de mørke sølvfyldninger til tandfarvede plastfyldninger.

En væsentlig ulempe ved sølvfyldninger er, at materialet (amalgam) udvider sig og trækker sig sammen i takt med skiftende temperaturer i mundhulen som følge af påvirkninger med føden ( eksempelvis varm kaffe/is). Med tiden vil der opstå træthed i emaljen som følge af disse påvirkninger, og der er stor risiko for, at tanden danner revner også kaldet infraktioner. Disse øger risikoen for, at tanden knækker.

Sølvamalgam virker ligeledes meget forurenende på miljøet og har et betydeligt medansvar for den aktuelle kviksølvsforurening i naturen.

I 2008 indførte sundhedsstyrelsen en ny regel, hvor amalgam nu kun må benyttes på særlige steder, hvor plast er decideret uegnet. Dette kan eksempelvis være huller, der er beliggende under tandkødsranden, hvor der ikke kan holdes tørt. Som noget nyt giver sygesikringen nu også tilskud til plastfyldninger på tyggefladerne.

Plasten bygges oftest op i flere forskellige farver for at få en fyldning der er levende og med “spil” i. Inderst i fyldningen lægges plast med en dyb hvidlig farve, som skal imitere dentin. Det yderste lag af plast er en transparant lys hvidlig farve, som illuderer tandens emalje. På denne måde genskabes de forskellige farvenuancer som den naturlige tand er opbygget af, hvorved man opnår et ideelt resultat ret farvemæssigt, som får tanden til at fremstå meget “levende”.

Har du akut brug for en plastfyldning?

Læs mere om akut tandlæge her