Spring til indholdet
Vores telefon har åbent mandag til torsdag kl. 07:15-16:30, fredag 7:15-14:30 og lørdag 07:45-14:00.

Tandkødsbetændelse

Tandbro

 

Når tandkødet er rødt

Hvis plakken ikke fjernes med tandbørstning og brug af tandtråd, vil den producere toxiner (gifte), som kan irritere tandkødet og forårsage tandkødsbetændelse eller det, som tandlægen kalder gingivitis.

På de tidlige stadier af tandkødsbetændelse er skaderne fuldt reversible, da knoglen, der bærer tænderne, endnu ikke er påvirket.

Hvis der ikke foretages nogen behandling af tilstanden, kan det føre til paradentose og dermed forårsage permanente skader på dine tænder og kæbe.

Høj kvalitet til fair priser

Se komplet prisliste

Tryg og smertefri behandling

Mere om os

Vi har lørdagsåbent

Bestil en tid
Tandsmerter

Hvilke symptomer er der på tandkødsbetændelse?

De klassiske symptomer på tandkødsbetændelse er, at tandkødet er højrødt, hævet, ømt og nemt bløder ved tandbørstning. Et andet tegn på tandkødsbetændelse er, at tandkødet har trukket sig tilbage fra tænderne, som giver dine tænder udseende af at være ”lange”.
Gingivitis kan resultere i, at der dannes tandkødslommer mellem tænderne og tandkødet, hvor plak og madrester samles. Der er tit klager over tilbagevendende dårlig ånde og smag i munden, også selvom tilstanden ikke er særlig fremskreden.

Hvad er årsagen til, at man får tandkødsbetændelse?

Bakterier, der ophobes i plak (belægninger) på tandoverfladen, er den primære årsag til betændelse i tandkødet. Hvis der ikke bliver fjernet den opstået plak, og dermed bakterierne, kan der sprede sig betændelse fra tandkødet til vævet. Udover, at der kan opstå betændelse, kan disse plak-belægninger også blive til tandsten. Tandkødsbetændelse opstår ikke nødvendigvis kun over tid, men kan også opstå akut. Dette kan skyldes, at man har børstet sine tænder og ramt tandkødet for hårdt, har fået en rift i tandkødet eller lign.

Følgende forhold kan være med til at øge risikoen for at få tandkødsbetændelse:

  • rygning
  • ofte indtag af sukkerholdige måltider
  • dårlig mundhygiejne
Behandling af tandproblemer

Vi er lukket. Vi åbner igen fredag kl. 08:00

Se alle åbningstider

Kontakt os på +4538879919

Bestil tid
Tandkødsbetændelse

Hvordan kan man undgå tandkødsbetændelse?

Tandkødsbetændelse kan forebygges ved at optimere sin mundhygiejne ved grundig tandbørstning og korrekt brug af tandtråd. Derudover er det vigtigt at få foretaget regelmæssige tandlægebesøg med grundige tandrensninger. Desuden bør du undgå brug af tobak, da dette kan forværre situationen.

Hvis regelmæssig tandbørstning og brug af tandtråd ikke er tilstrækkeligt kan det i perioder være nødvendigt at anvende klorhexidin til desinfektion. Anvend enten klorhexidin som mundskyl eller på en vatpind, der påføres mere lokalt. Klorhexidin bør ikke anvendes i mere end 1-2 uger.

Man kan læse meget mere om bedre mundhygiejne og andre instruktioner på siden her.

Konsekvenser ved ubehandlet tandkødsbetændelse

Det er vigtigt, at du reagerer på opstået tandkødsbetændelse. Hvis betændelsestilstanden får lov til at fortsætte, uden aktiv indsats for at fjerne infektionen, kan det udvikle sig til sygdommen paradentose.

Paradentose er en folkesygdom som langt de fleste påvirkes af på et tidspunkt i deres liv. Sygdommen udvikles over tid som følge af, at bakterierne og infektionen ikke fjernes. Konsekvenserne ved paradentose er, at bakterierne med tide går ind og nedbryder knoglevævet, hvortil tandkødslommerne udvides. Dette tillader flere bakterier ned i tandkødslommen, hvilket forværre infektionstilstanden. Med tiden, som vævet opløses, bliver tænderne løsere, hvortil det i sidste ende kan medføre at tænderne mistes. Derfor er det vigtigt, at opretholde en god mundhygiejne og få foretaget regelmæssige tandeftersyn og tandrensninger. Læs mere om instruktioner til god mundhygiejne her.

Tandfacader
Tryg behandling

Regelmæssige besøg hos tandlægen

Udover et vedvarende fokus på mundhygiejne, i form af tandbørstning og brugen af tandtråd, er det vigtigt, at du går regelmæssigt til tandlægen.

Hvis du sørger for at kigge forbi tandlægen 1-2 gange om året til tandeftersyn kan det være med til at forebygge eventuelle tandsygdomme, herunder tandkødsbetændelse. Ved disse tandeftersyn foretages oftest tandrensninger, der vil fjerne plak og bakterier som ikke bliver fjernet ved tandbørstning. Disse bakterier, der er svære at fjerne derhjemme, er vigtige at få fjernet ved en tandrensning, da de kan fremprovokere tandkødsbetændelse.

Skån dit tandkød for tandkødsbetændelse og andre tandsygdomme – bestil tid til et tandeftersyn her.

Ofte stillede spørgsmål / FAQ:

 

  • image/svg+xmlimage/svg+xml
    Hvordan kan man hurtigt få tandkødsbetændelse til at gå væk?

    Det er vigtigt at få fjernet tandsten og plak fra tænderne hos tandlægen, samt opretholde en god mundhygiejne med regelmæssig tandbørstning og brug af tandtråd. Herefter vil der blot gå få dage før, at tandkødsbetændelsen forsvinder og tandkødet er sundt igen. Læs om instruktioner til, hvordan du bedst opretholder en god mundhygiejne her.

  • image/svg+xmlimage/svg+xml
    Kan tandkødsbetændelse gå væk af sig selv?

    Tandkødsbetændelse kan ikke gå i sig selv på egen hånd. Før at tandkødsbetændelsen går i sig selv, er det blandt andet nødvendigt at have fokus på god og effektiv mundhygiejne. Hertil er hyppig tandbørstning og brug af tandtråd, samt regelmæssige tandeftersyn, vigtigt. Denne mundhygiejnepraksis kan stoppe tandkødsbetændelse i at udvikle sig yderligere, således at betændelsen er i de tidlige faser. Imidlertid kan ubehandlet tandkødsbetændelse udvikle sig til mere alvorlige tandkødsproblemer, herunder paradentose, hvor skade på tandkødet og knoglen omkring tænderne kan være permanent.

    Til trods for, at tandkødsbetændelse i nogle tilfælde kan gå i sig selv, er det vigtigt at tage symptomerne alvorligt og tage skridtet til at forbedre din mundhygiejne for at forhindre, at sygdommen forværres. Hvis symptomerne vedvarer og tandkødsbetændelsen ikke går i sig selv, er det nødvendigt at konsultere tandlægen og få det undersøgt.

    Står du med ubehandlet tandkødsbetændelse og har brug for en professionel vurdering? Kontakt os på telefon +45 38 87 99 19 eller bestil tid her.

  • image/svg+xmlimage/svg+xml
    Hvordan ved jeg om jeg har tandkødsbetændelse?

    Der findes forskellige symptomer på tandkødsbetændelse. Nedenfor er oplistet de mest hyppige symptomer:

    • Det bløder fra tandkødet når du børster tænder
    • Ømhed i tandkødet
    • Tandkødet er mere rødt end normalt og hævet
    • Dårlig ånde
  • image/svg+xmlimage/svg+xml
    Hvad koster det at få behandlet tandkødsbetændelse?

    Prisen afhænger af, hvilken behandling der er nødvendig. I de fleste tilfælde kan en grundig tandrensning være tilstrækkelig til at få fjernet infektionen. En tandrensning koster fra 221,69 kr.

    Hvis en almindelig tandrensning ikke er tilstrækkelig, da tandkødsbetændelsen har siddet for længe og dermed udviklet sig til paradentose, ligger priserne for en paradentosebehandling fra 1.176 kr.

    Se vores prisliste her.

Læs hvad vores patienter synes om os

Tandlægerne På Frederiksberg