Alt om cariesHuller i tænderne

Hvordan opstår huller i tænderne?

Caries eller huller i tænderne opstår, når en bakteriebelægning uforstyrret af en tandbørste eller tandtråd har været i nærkontakt med en tand i tilstrækkelig lang tid.

Den cariesdannende bakteriefilm, som også kaldes plak, består af en lang række forskellige bakterier, hvoraf enkelte bakteriearter i plakken producerer syre, når de får tilført sukker, hvorved der opstår huller eller caries i tænderne. Sukker indtages med føden især i form af slik og sodavand mv. men også i nogen grad generelt i den føde, som vi i det daglige indtager. Det indtagne sukker fungerer som næring for bakterierne i mundhulen. En del af affaldsprodukterne fra bakterierne er syre, som opløser tandsubstansen. Det vil altså sige, jo mere sukker vi spiser, jo mere syre producerer bakterierne, og jo hurtigere vil cariesangrebet eller hullet udvikle sig til at blive større.

Emaljen er det hårdeste væv, vi mennesker har i kroppen. Denne hårdhed kan tilskrives, at emaljen hovedsagelig består af mineraler, som giver tænder deres unikke styrke. Men når et væv er så højt mineraliseret, har det desværre også den ulempe, at der er høj sårbarhed over for syrepåvirkninger. Syre kan simpelthen ætse de mineraler væk, som giver tanden dens styrke, hvorved der opstår et regulært hul i tanden, når den har været udsat længe nok for bakteriernes syrepåvirkninger.
Det vil altså sige, at for at et hul i tanden eller caries kan opstå, skal der være 3 ting til stede:

• Tand
• Bakterier
• Sukker / næring til bakterierne

Fjerner man én af disse faktorer, kan et hul i tanden eller caries ikke opstå. Derfor anbefaler tandlæger altid patienter at opnå en god mundhygiejne, hvor bakterierne effektivt fjernes med f.eks. tandbørste og tandtråd. Derudover anbefaler tandlæger at minimere indtagelsen af sukker, hvorved næringen til de bakterier, der sidder på tanden, begrænses.

Udviklingen, symptomer og behandling af caries

• Begyndende caries:

  Begyndende hul i tanden gør at, tandens overflade bliver kridtet i overfladen som følge af bakteriernes syrepåvirkning. Overfladen er ikke brudt. Opdages cariesangrebet eller hullet i dette stadie, kan det stadig standses, altså er dette reversibelt. Udviklingshastigheden af hullet i dette stadie er langsom. I dette stadie er der oftest ingen symptomer. Behandling i dette stadie er grundig instruktion i renhold af området med tandbørste og tandtråd. Hvis beliggenheden af cariesangrebet eller hullet i tanden tillader det, kan der lægges en tynd lak, som forsegler tandens overfladen, så bakterierne ikke kan få tilført næring, hvorved cariesangrebet eller hullet i tanden standses.

• Lille hul:

  Efter en tidsperiode vil der dannes et lille hul, hvorved bakterierne igennem et lille hul i tandens emalje kan vandre ind og underminere tanden indefra. Hastigheden, hvormed cariesangrebet udvikles, øges nu. Symptomerne er ofte følsomhed i form af isninger ved indtagelse af koldt eller let smerte, når der indtages noget sødt. Behandling i dette stadie er ofte fyldningsterapi. Det bløde og carierede væv fjernes med et bor, og der laves en plombe/fyldning oftest med plast, som er et hvidt fyldningsmateriale og til forveksling ligner tand.

• Stort hul:

  Når bakterierne har undermineret tanden indefra tilstrækkeligt meget, brydes overfladen helt, og hullet er nu blevet større med en decideret kavitet (hul). Der er nu nemmere adgang til næring for bakterierne men dog også for tandbørsten til at fjerne bakterierne. Hastigheden for udviklingen af hullet er nu lidt langsommere grundet den nemmere tilgængelighed for tandbørsten. Symptomerne er de samme som ved et lille hul blot tiltagende. Behandling i dette stadie er ofte fyldningsterapi. Det bløde og carierede væv fjernes med et bor, og der laves en plumpe/fyldning oftest med plast som er hvidt og til forveksling ligner tand.

• Stort og dybt hul:

  Profund (dybt) caries er kendetegnet ved, at cariesangrebet eller hullet i tanden nu er meget tæt på tandens nerve. Her kan man oftest se hullet med det blotte øje som et brud på tandens overflade – gerne med en brunlig eller gullig misfarvning nede i hullet eller cariesangrebet. Grundet det store substanstab er selve tanden mere sårbar overfor tandfraktur.
  Hastigheden for udviklingen er nu meget stor, da renhold i dette stadie er vanskelig, og tilgængeligheden af næring til bakterierne er stor.
  Symptomerne er tiltagende, jo tættere cariesangrebet eller hullet i tanden kommer på nerven. Hullet er tæt på nerven, og der er kommet en reversibel infektion af nerven: Her ses ofte smerte og følsomhed overfor varme, kulde og sødt. Der kan også ses ømhed ved tygning.
  Behandling: I dette stadie er behandlingen fyldningsterapi. Det bløde og carierede væv fjernes med et bor. Inden der laves en fyldning, afdækkes den del af tanden, der er tættest på tandnerven, med et tyndt isolationsmateriale.

• Hullet er tæt på eller inde i nerven

  Hullet er tæt på eller inde i nerven, og der er kommet en irreversibel infektion af nerven: Dette stadie er ofte præget af stærke smerter. Det er ofte en jagende smerte, som kommer ved tygning, hvor man kan identificere præcist, hvilken tand smerten stammer fra. Man kan oftest ikke længere dække smerten med smertestillende og kan have meget svært ved at sove. Behandlingen er her en rodbehandling, hvor tandnerven fjernes både i kronen samt i rodkanalerne. Efter en grundig udrensning af nerven fyldes rodkanalerne med et rodfyldningsmateriale. Hvis der kun er meget lidt tandsubstans tilbage, skal en stift bores ned i tanden, som skal forankre den plastfyldning, som tanden efterfølgende fyldes op med. Er dette i kindtandsregionen, anbefales alle at få en krone på rodbehandlede tænder.

• Hullet er inde i nerven og nerven er død

  Hullet er inde i nerven og nerven er død. Efter en længere periode med en irreversibel betændelse af nerven, dør denne. Når nerven dør, sker der en invadering af aggressive bakterier af det ”rum”, som nerven optog, da den var i live. Disse bakterier lever af det døde væv fra tandnerven. Efter et stykke tid vil der ofte opstå en rodspidsbetændelse, der kan ses på et røntgenbillede som en lille cirkulær opklaring omkring én eller flere af rodspidserne.
  Symptomerne er her murrende og diffuse smerter. Det kan være svært at præcisere, hvor smerterne stammer fra. Ofte føler man, at smerterne stråler ud i andre regioner i kæben og ansigtet. Tanden kan være særlig øm ved tygning eller generel berøring. Dette kan være en næsten ulidelig smerte, hvor det kan være meget vanskeligt at opretholde en normal hverdag med arbejde og søvn.

• Behandlingen
  

  Behandlingen er her en rodbehandling ofte i flere seancer, men ellers fjernes tandnerven både i kronen samt i rodkanalerne som tidligere beskrevet.

• Tandbyld

  Tandbyld kan opstå efter en kortere eller længere periode med en rodspidsbetændelse. Her oplever man meget voldsomme smerter ofte ledsaget af kraftig hævelse i den berørte region.
  Akutbehandling: Hvis muligt forsøges der at fjerne de akutte smerter ved at skabe drænage til tandbylden. Der lægges et lille fint snit, hvorved der kan komme afløb for den ophobede pus. Behandlinger er som ovenstående med rodbehandling etc. ofte ledsaget af behandling med antibiotika.

Gode råd til at undgå Caries

• Børst tænder inden indtagelse af store sukkermængder
• Begræns tidsperioden med sukker/syre indtagelse – så tænderne ikke bades i sukker og syre i længere tid, som eksempelvis at drikke små slurke af en Cola-flaske i en hel dag. Dvs. det er bedre at drikke en hel sodavand over en kortere periode eller at indføre lørdagsslik i stedet for at få lidt slik tit. Derved begrænses det tidsrum, hvor tænderne er under angreb af både sukker og syre.
• Fjern bakterierne effektivt med grundig tandbørsteteknik.
• Brug fluortandpasta. Fluoren nedsætter bakteriernes stofskifte, så de er mindre skadelige, men samtidig gør fluoren også emaljen mere modstandsdygtig over for bakteriepåvirkningen.
• Brug tandtråd til at fjerne bakterierne mellem tænderne.