Book tid Rodbehandling
Pris fra
4.101 DKK
En typisk behandling udgør:
- Bedøvelse
- Røntgen
- Rodbehandling
- Plastfyldning
Smertefri rodbehandling
Der kan være mange grunde til at man skal have lavet en rodbehandling. Man kan på siden her se læse meget mere om hvilke årsager der kan være, hvilke symptomer man oftest oplever samt hvordan behandlingen foregår. Vi bestræber os på at gøre alle vores behandlinger smertefrie og følger hele tiden det tempo, som du føler dig mest tilpas med.
Årsager til rodbehandling
Der kan være flere forskellige årsager til, at det kan være nødvendigt at få foretaget en rodbehandling (endodontisk behandling).
Stort hul eller dybt cariesangreb kan betyde, at du skal have foretaget en rodbehandling
Når man har et stort hul eller et dybt cariesangreb i sin tand, opstår der med tiden infektion i tandens nerve, da de bakterier, der har forårsaget hullet eller cariesangrebet til sidst trænger ind i tandens nerve. Når dette sker, er det ikke længere en løsning på problemet blot at fjerne det carierede væv og lave en fyldning eller plombe. Hvis der først er en blivende infektion/betændelse (irreversibel pulpitis) i tandens nerve, er en rodbehandling den eneste løsning, hvis tanden skal bevares.
Nerven i tanden forsynes med næringsstoffer fra blodkar, som kommer ind igennem tanden ved rodspidsen gennem et lille hul. Hvis trykket i tanden øges grundet den fortsatte betændelse eller infektion, vil det til sidst bevirke, at blodforsyningen vil aflukkes. Tandens nerve vil ikke længere få de nødvendige nærringsstoffer, den har brug for til at kunne overleve, hvorfor tandnerven dør og henfalder.
Ved uheld, fald eller lignende kan du få brug for en rodbehandling
Ved et uheld, fald eller lignende kan tanden få et slag, hvorved blodforsyningen til tandens nerve overrives, hvorved nerven langsomt dør. Dette forløb kan være helt uden smerter.
Efter nogen tid kan tanden ændre farve til en mere grå- eller blålig nuance. Dette sker, da opløste farveholdige biprodukter fra blodet (hæmoglobin) trænger ud i små kanaler i tanden (dentinkanaler). Når en tand er død eller nekrotiseret, er behandlingen for dette en rodbehandling. En rodbehandling fjerner dog ikke nødvendigvis misfarvningen, hvorfor blegning af tanden kan blive nødvendig. Dette kaldes en intern blegning.
Knækket tand
Hvis tanden knækker på en uheldig måde, så nerven blottes grundet forskellige årsager såsom uheld, slag med videre inficeres nerven med bakterier, hvorved der kan opstå betændelse i nerven, og tanden skal også her ofte rodbehandles.
Derfor er det vigtigt med en rodbehandling
Når tanden eller tandnerven er død, nedbrydes nervevævet af særlig aggressive bakteriearter, der trives i et iltfattigt miljø. Disse bakterieprodukter kan trænge ud af det lille hul, hvor blodkarrene og nerven tidligere kom ind igennem tandens rodspids og kan nu forårsage infektion eller betændelse i den omkringliggende knogle. Dette kaldes en rodspidsbetændelse eller parodontitis apikalis og kan ses på et røntgenbillede som en lille sort opklaring ud for tandens rodspids.
Bliver tanden ikke rodbehandlet, er der risiko for, at der dannes en tandbyld. Dette sker, da betændelsen vil vokse og udbrede sig og vil søge at danne et afløb for dette øget tryk. Med tiden vil betændelsen have gennembrudt knoglen og nå ud til det bløde væv (slimhinderne), og her vil den og dens biprodukter såsom pus og blod forårsage hævelse i kinden.
Smertebilledet før rodbehandling
Husk at en rodbehandling hos os altid er 100% smertefri
En betændelse eller infektion i tandens nerve er ofte ledsaget af smerter, som ofte kan være voldsomme og til tider næsten ulidelige. Dette skyldes, at infektion altid er ledsaget af hævelse, men da tandens vægge, som omgiver nerven, ikke er eftergivelige, vil det øgede tryk på tandnerven give ophav til smerter. Smerterne er i det tidlige forløb ofte jagende med følsomhed for kold, varmt og sødt. Det er i dette stadie muligt at præcisere, hvor smerten stammer fra. Det kan være vanskeligt at opretholde en normal søvnrytme og hverdag og være vanskeligt at dække smerterne med smertestillende. I det senere forløb med rodspidsbetændelse, hvor tandnerven er død, ændrer smertebilledet sig og kan være skiftende med en mere diffus murrende, dunkende smerte til helt smertefri perioder. Smerterne kan dog tage voldsomt til og føles som udstrålende smerter til øre og kæbe. Tanden kan nogle gange føles for høj. Hvis der bankes på tanden, vil den ofte være meget øm.
Smerter efter rodbehandling?
Det er meget almindeligt at opleve smerter, ømhed og dunken i tanden efter en rodbehandling. Dette er ikke nødvendigvis et tegn på at behandlingen ikke er vellykket, men blot en efter reaktion på indgrebet. I langt de fleste tilfælde aftager smerterne efter ca. to døgn.
I mellemtiden kan smerterne dulmes ved brug af smertestillende, herunder paracetamol og ibuprofen. Følg den anbefalede dosis, der er oplyst i indlægssedlen. Derudover er det vigtigt, at det behandlede område holdes rent, hvortil vi anbefaler, at der kan bruges klorhexidin mundskyld de første dage for at desinficere området. Ligeledes bør tandbørstning foregå nænsomt de første dage efter behandling.
Hvis smerterne ikke er aftagende efter et par dage eller tiltager og bliver meget voldsomme, anbefales det at tage kontakt til tandlægen for at få tjekket, hvad der kan skyldes problemerne.
Hvad er en rodbehandling?
En rodbehandling er en procedure, hvor alt inficeret og betændt nervevæv renses ud fra tandens krone og rodkanaler. Når kronen og rodkanalerne er desinficeret og udrenset, fyldes rodkanalerne med et specielt rodfyldningsmateriale, som forhindrer bakterier i på ny at geninficere kanalerne. Efter en endt succesfuld rodbehandling er infektionsfokuset fjernet, hvorved den bakterielle trussel, der kan inficere knoglen, er bortskaffet, og den omkringliggende knogle på ny kan hele op igen.
Der foretages en røntgenkontrol af knoglens heling efter et år.
Tanden er mere skrøbelig efter rodbehandling
Når en tand er blevet rodbehandlet, efterlades den i en væsentlig mere skrøbelig tilstand end en helt sund og rask tand. Dette skyldes flere årsager. Dels bliver en rodbehandlet tand markant mere porøs end en levende tand, da man med en rodbehandling fjerner tandens blodforsyning, hvorved tanden ”tørrer mere ud”. Dels bliver rodbehandlede tænder ”glasagtige” og knækker nemmere end raske tænder. Derudover fjernes der ved en rodbehandling en stor del af tanden, dels det syge og carierede tandvæv, men der fjernes også en del af den raske tandsubstans for at kunne komme ned til det syge nervevæv.
Det vil altså sige, at der er markant mindre tandsubstans tilbage efter en rodbehandling til at kunne modstå de voldsomme tyggekræfter, en tand udsættes for i kindtandsregionen, samtidigt med, at en rodbehandlet tand er mere skrøbelig.
Dette er årsagen til at en rodbehandlet tand hyppigt knækker – særligt i kindtandsregionen, da det er her, tyggekraften er størst.
Derfor anbefales det altid at rodbehandlede kindtænder bliver forsynet med en krone, hvorved der opnås en tilstrækkelig styrke til at kunne modstå de belastninger, som kindtænderne bliver udsat for.
Er der for lidt resttandsubstans tilbage efter en rodbehandling til at forankre den plastfyldning (plastiske opbygning), som kronen skal sidde på, må der bores en stift ned i én eller flere af rodkanalerne. Denne stift har til formål at give tilstrækkelig retention (forankring) til den plastfyldning, som kronen skal sidde på.
Hvordan foregår en rodbehandling
Der tages et røntgenbillede af tanden for at kunne stille en diagnose på tanden. Når det er bestemt, at tanden skal rodbehandles, kan behandlingen påbegynde.
Her gennemgår vi rodbehandlingen trin for trin:
1. Som det første lægges en bedøvelse, som skal sikre, at rodbehandlingen forløber 100 % smertefrit. Bedøvelsen lægges langsomt og med en meget fin og tynd nål for at minimere eventuelt ubehag.
2. Når bedøvelsen har slået an, fjernes hullet, eller det som tandlægen kalder cariesangrebet, med et tandlægebor. Efter alt det carierede og syge tandvæv er fjernet, lukkes der op til tandens nerve, så der tydeligt er adgang til tandens rodkanaler.
3. Når oplukningen er afsluttet, sættes der en ”gummi-dug” kaldet kofferdam på tanden. Dette har til formål at isolere tanden fra resten af mundhulen, hvorved risikoen for forurening med spyt, bakterier med videre minimeres og prognosen for en succesfuld rodbehandling forøges markant.
4. Der sættes nu nogle tynde metalfile ned i den bedøvede tand og der tages nu på ny et røntgenbillede. Dette er for at kunne bestemme tandrøddernes længde og hermed også hvor dybt, der skal udrenses til.
5. Herefter kan selve rodbehandlingen begynde, nu hvor røddernes længde er fastlagt, og kofferdam er påsat. Der sættes nu roterende file ned i tandens forskellige rodkanaler. Når filene skiftes, øges deres diameter for hver gang. Disse file har til opgave at øge rodkanalernes diameter, så desinfektion lettes, og samtidig raspes der materiale af rodkanalernes indre vægge, hvorved det syge væv fjernes. Mellem hvert filskift skylles der med klorholdig desinfektionsvæske (Natriumhypochlorit). Når udrensningen med filene er færdig, skylles der med en syreholdig væske (EDTA-C), som har til formål at fjerne et ”smøre-lag”, der dannes under udrensningen i rodkanalerne. Der skylles nu en sidste gang med den klorholdige væske samt klorhexidin.
6. Herefter tørlægges rodkanalerne med små sterile papirpinde, som passer til kanalernes diameter.
7. Når rodkanalerne er tørlagte, befugtes rodkanalernes vægge med en cement som skal binde tand og det specielle rodfyldningsmateriale. Denne cement indeholder antibakterielle elementer i sig.
8. Herefter isættes afmålte rodfyldningspinde (gutteperka) bestående af en harpikslignende substans, som kan forme sig efter rodkanalerne og danne en mekanisk barriere mod bakterier.
9. Der tages et røntgenbillede for at kontrollere kvaliteten af rodfyldningen. OBS: Det er dog ikke altid at en rodbehandling kan færdiggøres på én seance. Nogle gange er det nødvendigt for patienten at skulle gå i en eller flere uger med et antibakterielt indlæg inde i tanden for at slå infektionen ned. Herefter kan tanden rodfyldes.
10. Nu er tanden rodbehandlet. Herefter skal den rodbehandlede tand fyldes op med en plast fyldning/plombe, for at erstatte den fjernede og manglende tandsubstans. Er der så lidt tand tilbage, at en fyldning ikke vil kunne ”hænge fast” er det nødvendigt at bore en stift ned i én eller flere af rodkanalerne, hvorved plastfyldningen vil kunne forankres. Efter en kortere eller længere observationsperiode bør kindtænder forsynes med en krone.
Gør det ondt at få foretaget en rodbehandling?
En rodbehandling udføres på tandlægeklinikken 100 % smertefrit. Det er en gammel skrøne, at det gør ondt at få foretaget en rodbehandling. Selve bedøvelsen lægges med en særlig tynd og fin nål for at minimere ubehaget med selve indstikket. Vi er her på tandklinikken særligt opmærksomme på, hvor mange patienter der er angst for både tandlæger og ikke mindst dét at blive bedøvet, hvorfor vi her tager et særligt hensyn. Hvis lokalbedøvelse ikke er tilstrækkeligt i det enkelte tilfælde grundet voldsom brækrefleks, tandlægeskræk mv., kan patienten efter aftale med tandlægen blive behandlet under fuld narkose.
Pris på rodbehandling
Prisen på en rodbehandling varierer meget afhængigt af, hvor mange kanaler, der skal rodbehandles. De fleste har mellem 4-5 rodkanaler i deres tænder, men i sjældne tilfælde opleves det, at en patient har 6 rodkanaler. Idet der kun bliver rodbehandlet de kanaler, der er påvirket og ikke alle tandens rødder, afhænger prisen af antallet af behandlede rødder.
Prisen på rodbehandling ligger fra 2.495 kr. for behandling af én rodkanal, fra 3.430 kr. for behandling af to rodkanaler og fra 4.145 kr. for behandling af tre rodkanaler. Derefter koster det fra 715 kr. pr. kanal.
Der forekommer et tillæg ved behandling under mikroskop.
Se vores fulde priseliste her.
Læs hvad vores patienter synes om os