Spring til indholdet
Vores telefon har åbent mandag til torsdag kl. 07:15-16:30, fredag 7:15-14:30 og lørdag 07:45-14:00.

Paradentose (Parodontitis)

Mundhygiejne

Pris fra

1.057 DKK

En typisk behandling udgør ofte:

  • Paradentoseundersøgelse
  • Udvidet tandrensning
  • 2xTandrodsrensning
Bestil tid online Se komplet prisliste

Hvad er paradentose?

Paradentose – også kaldet parodontitis – er en kendt folkesygdom. Nogle kalder sygdommen for ‘de løse tænders sygdom’, da det er en bakterierelateret sygdom, der langsomt går ind og tærer på knoglen, som bærer tanden. I nogle tilfælde er der forsvundet så stor en mængde knoglevæv, at tanden ikke kan tåle den normale belastning, hvortil at tanden mistes.

Det er en sygdom, som rammer mange mennesker, men det er ligeledes en sygdom, der kan forebygges. Derfor anbefaler vi ligeledes, at du regelmæssigt kommer til tandeftersyn og får foretaget en tandrensning, da det kan forebygge paradentose grundet opretholdt mundhygiejne.

Sygdommen rammer oftest individer over 30 år og de, som ryger.

Bestil tid her hvis du har problemer med dit tandkød

Symptomer på paradentose

Paradentose opstår i tilfælde, hvor tænderne og tandkødet ikke bliver plejet regelmæssigt. Sygdommen kommer fra bakterier, der ikke bliver fjernet fra tandkødslommerne, hvormed bakterierne efter noget tid vil give tandkødsbetændelse. De mest hyppige symptomer for tandkødsbetændelse er, at tandkødet vil opleves som ømt og rødt. Nogle vil ligeledes opleve, at deres tandkød begynder at bløde ved tandbørstning.

I tilfælde, hvor tandkødsbetændelse ikke bliver behandlet, vil tandkødet med tiden trække sig tilbage og dermed blotte mere af tanden og dens rod, hvortil risikoen for at miste tanden øges. Hvis du oplever disse symptomer anbefaler vi, at du tager kontakt til din tandplejer og får foretaget et tandeftersyn for at standse eventuel udvikling af sygdommen. Afhængigt af, hvor stort problemet er, gøres der brug af forskellige behandlinger.

Hør vores tandplejer fortælle om paradentose

Aggressiv paradentose

Ud over den mest gængse type paradentose findes der ligeledes en mere aggressiv form for paradentose. Denne type angriber mere lokalt på udvalgte tænder end hele tandsættet. Derudover udvikler aggressiv paradentose sig hurtigere.

Sammenhæng mellem sygdomme i hjertet, sukkersyge og parodontitis

Der findes en direkte sammenhæng mellem ubehandlet paradentose og hjerte-/karsygdomme. Forskere har formået at bevise, at der i hjertets kranspulsåre kan findes tegn på åreforkalkninger forårsaget af paradentosebakterierne fra mundhulen. Det er åreforkalkningerne, der mindsker tilførslen af ilt og blod til hjertet, hvortil det kan være en livstruende tilstand.

Det er ligeledes videnskabeligt bevist, at diabetikere får et mindre behov for insulin, hvis deres paradentose holdes nede og er velbehandlet. Gennembrud som disse beviser, at der førhen ikke har været taget højde for de sundhedsrisiko, der følger med ved parodontitis, hvormed det understreger vigtigheden af at behandle sygdommen så snart den er opstået.

Paradentose
Mistet knogle

Undgå løse tænder

Forklaring af scanning

Oplever du, at din livskvalitet er forringet, da du har løse tænder som er resultat af paradentose? Du behøver ikke, at bekymre dig. Det er muligt at få dine tænder til at sidde helt fast!

Hvis du står i en situation, hvor flere af dine tænder er kraftigt svækket som følge af svær paradentose anbefaler vi, at du med fordel kan fjerne de mest svækkede tænder og erstatte dem med implantater.

Hvis du derimod lider af tandløshed findes der to metoder, hvorpå du kan få faste tænder på.

Med en implantatunderstøttet fuldbro er formålet, at erstatte tænderne i den pågældende kæbe. En tandbro fungerer sådan, at den er fæstnet til 6 implantater, der har en funktion som kunstige tandrødder. Dermed sidder tandbroen helt fast, som da du havde dine egne tænder. Denne behandles anses som værende den mest foretrukne løsning, da implantaterne både er æstetisk pæne og ligner naturlige tænder, men at de også føles som var det sine egne tænder.

En anden mulighed er en implantatunderstøttet protese. Denne type bro er, modsat en implantatunderstøttet fuldbro, en fast protese, der kan klikkes af og på implantaterne. Broen fungerer således, at der sættes to implantater i form af kunstige tandrødder i kæben i hjørnetandsregionen. Hertil kan protesen ved hjælp af et kliklåsesystem isættes og fjernes efter behov. Dermed fastgøres broen til gummerne og kæben, som gør, at du kan tale, spise og grine som sædvanligt uden at have frygt for at proteserne løsnes.

Akut tandlæge

Kan man stoppe udviklingen af paradentose?

tandimplantat

Hvordan kan du selv forebygge eller standse udviklingen af paradentose?

Man kan selv gøre rigtig meget for at minimere risikoen for at få paradentose. En god vedligeholdt mundhygiejne, i form af tandbørstning og regelmæssig brug af tandtråd, en af de vigtigste faktorer. En kombination af dette sammen med 1-2 tandeftersyn og tandrensninger om året kan forebygge udviklingen af paradentose. Lige såvel kan det standse udviklingen  i at blive forværret, hvis man som patient har fået konstateret sygdommen.

Lær mere om, hvilke forskellige værktøjer, du kan gøre brug af for, at forbedre din mundhygiejne her.

Indledende vil tandlægen gøre et forsøg på at motivere patienten til, at opretholde en god, optimal mundhygiejne. Derved får patienten en grundig vejledning i korrekt tandbørsteteknikbrug af tandtråd eller interdentalbørster til at fjerne bakteriebelægningen imellem tænderne.

Hvis den pågældende patient, der døjer med paradentose er ryger, anbefaler vi altid patienten at vedkomne stopper med at ryge. Dette skyldes, at rygning er en faktorer, der markant forværrer paradentose, da rygning er med til at nedsætte kroppens immunforsvar. Derfor får kroppen svære ved at forsvare sig mod bakterieangreben, der forekommer i tandkødslommerne.

Instruktioner
Tandfacader

Idet der er tale om en sygdom, der er forårsaget af bakterier, vil andet step være at få fjernet disse bakterier ved en gennemgående tandrensning. Ved denne behandling minimeres mængden af bakterierne, som er tærende for både tænderne og knoglen.

Behandlingen foregår således, at der bliver renset både over og under tandkødsranden. Hvis det er nødvendigt lægges der lokalbedøvelse, da det er vigtigt at få renset det ordentligt. Tandrensningen er til for at fjerne tandsten og glatte tandrodsoverfladen i tandkødslommen samt at fjerne tandsten over tandkødsranden. Disse tandsten gør det lettere for bakterierne at overleve på tænderne og i tandkødslommerne.

Denne behandling skal gentages cirka én gang hver 3. måned for at holde paradentose i ave.

Nina Amin Svendsen Virksomhedsansvarlig tandlæge
Josefine T. Tandplejer
Se resten af vores medarbejdere

Efter paradentosebehandlingen

tandrensning

I dagene efter en parodontitisbehandling vil du føle, at dine tænder er mere løse end normalt. Dette er helt almindeligt. Derefter vil tænderne langsomt sætte sig igen og vil føles mere faste. Dette skyldes at infektionen er blevet reduceret som resultat af behandlingen.

Med tiden vil tandkødet gå tilbage til dets lyserøde farve og blive mere fast. Tandkødslommerne vil ligeledes lukke sig sammen og blive mindre. I løbet af denne proces vil tændernes rødder blive blottet mere, hvilket anses som et sundhedstegn. Dette kan være en tilvænningssag for nogle.

Formålet med behandlingen er, at infektionen skal fjernes og knogleniveauet skal stabiliseres for dermed at stoppe udviklingen, der i værste tilfælde kunne medfører tab af tænder. Den knoglemasse, der er tabt som følge af paradentose, før påbegyndt behandling, skal man berede sig på, at det aldrig kommer tilbage. Hvis du derfor står i en situation, hvor du har mistet store mængder knoglemasse, kan det være nødvendigt, at tandlægen kirurgisk genopbygger det berørte område. Det er ligeledes muligt at få genopbygget mindre områder i tandsættet, hvis det kosmetiske resultat er generende for en.

Hvis det derimod omhandler større områder og mellemrummene mellem tænderne er meget store, kan fronten af tænderne behandles med tandfacader. Denne behandling med porcelænsfacader vil minimerer mellemrummet mellem tænderne og derved skabe en mere ensartet facade. Tandfacader hjælper dermed patienterne med at få et mere æstetisk og kosmetisk pænt udseende.

Plastisk opbygning
Tandlægebehandling

I nogle tilfælde oplever patienter, at deres paradentose-ramte tænder har flyttet sig væk fra deres originale tandstilling. Tænderne kan enten være flyttet mod en af siderne eller have drejet sig, så de dermed står mere skævt. Dette kan der rettes op på med tandregulering (ortodonti). Tandregulering kan gøre bed brug af almindelige bøjler, også kaldet togskinner, eller ved brug af transparente skinner, som skal anvendes i en periode. Mange foretrækker de transparente skinner fra Invisalign, da det er en effektiv behandling, der er naturlig at se på, grundet de næsten usynlige skinner. Vi tilbyder behandling med Invisalign hos vores søstre klinikker Tandlægerne på Østerbro og Tandlægerne ved Storkespringvandet.

Det er vigtigt, at du som paradentosepatient fortsat opretholder den sunde mundhygiejne og gode vaner, da paradentose kan være tilbagevendende, hvis dette ikke opretholdes.

Høj kvalitet til fair priser

Se komplet prisliste

Tryg og smertefri behandling

Mere om os

Vi har lørdagsåbent

Bestil en tid

Kirurgisk Behandling af paradentose (Parodontitis)

Hos Tandlægerne på Frederiksberg ser vi parodontalbehandling, herunder parodontalkirurgiske indgreb, som et samarbejde mellem vores team og dig som patient. Vi fokuserer på at sikre, at dit smil er både sundt og smukt. Vores erfaring og ekspertise inden for parodontalbehandling gør det muligt for os at tilbyde vores patienter bedste pleje samt de mest effektive løsninger, så du kan bevare et sundt smil hele livet.

For at sikre de bedste behandlingsmuligheder for dig, er vi et engageret team, der arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og specialer. Fra begyndelsen udarbejder vi en gennemført behandlingsplan, så du er klar over, hvad du kan forvente af behandlinger, både på kort og lang sigt.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores klinik og støtte dig på rejsen fra sygdom til et smukt og sundt smil.

Hvad er kirurgisk behandling af paradentose?

Kirurgisk behandling af paradentose, også kaldet paradentosekirurgi eller parodontalkirurgi, anvendes til at behandle avancerede stadier af parodontal sygdom. I tilfælde, hvor sygdommen har forårsaget betydelig skade på tandkød og knoglevæv, kan kirurgi være nødvendig. Nogle typer kirurgi inkluderer:

  1. Flapkirurgi: Tandkødet løftes for at fjerne dybere tandsten og infektioner og repositioneres derefter for at fremme heling.
  2. Tandkødsreducerende kirurgi: Overskydende tandkød fjernes for at reducere bakterieområder og hermed ”lommer”.
  3. Regenerativ kirurgi: Specielle teknikker og materialer anvendes til at genopbygge tabt knoglevæv, som skal støtte knoglestrukturer, der er gået tabt, som følge af paradentose.

Disse behandler er blot få af de mange parodontalkirurgiske behandlinger, vi kan udføre. Behandlingen for hver patient tilpasses individuelt afhængigt af sygdommens omfang. Det er vigtigt at kombinere kirurgi med god mundhygiejne og regelmæssige tandlægebesøg for at opretholde resultaterne og sikre en god tandsundhed på lang sigt.

Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen indledes med lokalbedøvelse for at sikre en skånsom og smertefri behandling. Når bedøvelsen er lagt, trækkes tandkødet forsigtigt tilbage for at blotte tandrødderne, som skal renses grundigt for tandsten og bakterieophobninger, da dette er årsagen til paradentose. Efter rensning syes tandkødet sammen for at fremme effektiv og hurtig heling.

Sådan foregår behandlingen step for step:

  1. Forundersøgelse: Du skal til en grundig forundersøgelse inden behandlingen igangsættes. Under forundersøgelsen vil tandlægen vurdere sygdommens omfang og derfra udarbejde en behandlingsplan. Forundersøgelsen kan bl.a. omfatte røntgenbilleder samt øvrige diagnostiske tests.
  2. Lokalbedøvelse: Inden behandlingen påbegyndes vil kirurgen lokalbedøve det pågældende område for at sikre en smertefri behandling.  Hos Tandlægerne på Frederiksberg garanterer vi altid 100% smertefri behandling.
  3. Kirurgisk behandling: Der findes forskellige typer parodontalkirurgi og den specifikke type kirurgi, der udføres, afhænger af sygdomsgraden og behovet for den enkelte patient.
  4. Repositionering og suturering: Tandkødet bliver repositioneret og syet på plads efter, at den kirurgiske behandling er gennemført, da dette vil fremme heling. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at placere midlertidige suturer. Disse suturer vil senere hen fjernes under en opfølgende aftale.
  5. Postoperativ pleje: Du vil efter endt behandling få instruktioner i, hvordan det behandlede område bedst muligt plejes derhjemme. Denne pleje kan bl.a. omfatte anvendelse af mundskyllevæsker, brugen af isposer for at reducere hævelse samt indtag af smertestillende medicin efter behov.
  6. Opfølgning: Vi planlægger altid en opfølgende aftale for at kunne vurdere helingsprocessen og dermed sikre, at behandlingen og ophelingen har været effektiv. Ved denne opfølgende aftale vil tandlægen vejlede dig i, hvordan du fortsat kan opretholde en god mundhygiejne og forebygge eventuel fremtidig paradentose.

Se fremgangsmåden for operationen

Paradentose operation serie

Hvornår er kirurgisk behandling nødvendig?

Når ikke-kirurgiske behandlinger for paradentose ikke er tilstrækkelige kan det blive nødvendigt med et kirurgisk indgreb. Dette gælder særligt, hvis paradentosen er i et fremskredent stadie eller hvis paradentose allerede har forårsaget skader, der skal rettes op på. Kirurgi kan bl.a. være nødvendigt i disse situationer:

  1. Dybe lommer: Paradentose kan udvikle sig til dybe lommer mellem tandkødet og tanden. Hertil kan det være nødvendigt med kirurgi for effektivt at kunne fjerne plak og tandsten, der ikke umiddelbart kan fjernes med ikke-kirurgiske metoder såsom tandrensning og rodbehandling.
  2. Knogletab: Hvis paradentosen ikke er behandlet rettidigt, kan sygdommen have forårsaget betydeligt knogletab omkring tænderne. For at genopbygge tabt knoglevæv kan et kirurgisk indgreb være nødvendigt. I denne situation vil vi opbygge knoglevæv gennem knogletransplantation eller regenerativ kirurgi.
  3. Løse tænder: Særligt udbredt paradentose kan resultere i løse tænder grundet svækket væv og knogletab. I samarbejde med dig og andre faggrupper/specialer finder vi den bedste løsning, der vil sikre dig både æstetik og funktion. Hertil kan det være nødvendigt at inkludere bro- og kronebehandlinger for at stabilisere og styrke dine tænder.
  4. Tandkødslæsioner: Hvis der opstår tandkødslæsioner, kan det være nødvendigt med et kirurgisk indgreb for at fjerne det inficerede væv og rense området, og dermed forhindre yderligere spredning af infektionen.
  5. Kosmetiske formål: Paradentose kan i nogle tilfælde resultere i æstetiske problemer. Dette kan bl.a. være tilbagetrukkent tandkøb eller store mellemrum mellem tænderne. Hvis dette er tilfældet, kan man gennem kirurgi korrigere disse kosmetiske gener og genoprette et mere æstetisk tilfredsstillende smil.

Overordnet ser overvejes kirurgi, når ikke-kirurgiske behandlinger ikke længere kan kontrollere sygdommen eller vedligeholde tændernes sundhed og funktion.

Kontakt os for mere information

Har du spørgsmål om paradentose eller ønsker mere information om dine behandlingsmuligheder, er du velkommen til at tale med din tandplejer eller kontakte os direkte.

Vores team af tandlæger og tandplejere er her for at hjælpe med rådgivning og vejledning gennem hele behandlingsprocessen.

Tidlig behandling er afgørende for at bevare din munds sundhed og forhindre fremtidige komplikationer. Kontakt os for personlig vejledning og anbefalinger med afsæt i din situation og behov.

Ofte stillede spørgsmål / FAQ om paradentose:

  • image/svg+xmlimage/svg+xml
    Hvad er symptomerne på paradentose?

    De mest almindelige symptomer for paradentose er ømt, rødt tandkød. Tandkødet kan have en tendens til at bløde under tandbørstning. Derudover kan du opleve dårlig smag i munden og pus fra tandkødslommerne. Hvis paradentose ikke behandles kan tænderne med tiden føles løse og kan have en tendens til at vandre, hvormed tandstillingen ændres. Idet knoglen langsomt forsvinder, vil tandkødet trække sig mere tilbage som tiden går, hvormed rødderne til sidst vil blive blottet. Dette gør, at tandhalsene bliver blottet, hvilket kan fremme følelsen af isninger i forbindelse med, at du drikker og spiser både koldt og varmt. Endeligt kan en konsekvens ved paradentose være, at der er mistet så meget af knoglen, at tanden ikke er fæstet godt nok fast, hvortil tanden mistes.

  • image/svg+xmlimage/svg+xml
    Kan jeg selv stoppe paradentose i udvikling?

    Ja, der er flere metoder, du kan gøre brug af for både at forebygge paradentose og standse videreudviklingen.

    1. Tandbørstning: Vi anbefaler, at du børster dine tænder grundigt to gange dagligt. Tandbørstning er vigtigt, da det fjerner bakterier, plak og madrester, der kan sidde på tænderne. Vær omhyggelig med at børste tandkødet forsigtigt for at fjerne bakterier uden at rive i tandkødet.
    2. Tandtråd: Regelmæssig brug af tandtråd er afgørende. Det fjerner plak og madrester mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke altid kan nå.
    3. Tandeftersyn: Vi anbefaler, at du besøger din tandlæge regelmæssigt og får foretaget et tandeftersyn og tandrensning 1-2 gange om året. Til disse eftersyn kan de opdage tidlige tegn på paradentose og give dig råd om behandling og forebyggelse.
  • image/svg+xmlimage/svg+xml
    Hvorfor og hvordan opstår paradentose?

    Hvis der i en længere periode har været en bakteriebelægning i tandkødsranden kan der opstå paradentose. I tilfælde, hvor den bakteriefyldte plak ikke bliver børstet væk ved tandbørstning, men derimod sidder uforstyrret på tænderne en længere periode, udvikler den sig til at blive en infektion, også kaldet tandkødsbetændelse (gingivitis). Hertil vil tandkødet hæve op, blive rødt og ømt i tandkødsranden. Ligeledes vil tandkødet have en tendens til at ville bløde nemmere. Tandkødsbetændelse er med til at gøre det nemmere for bakterierne at få adgang til yderligere invasion. Dette er ofte ledsaget af dårlig ånde og/eller smag i munden grundet bakterierne.

    Når en patient døjer med paradentose er den eneste forsvarsmekanisme, kroppen har, de hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer forsøger at modarbejde bakterierne og minimere deres skadelige effekt. Kroppen danner mange små blodkar, som eksisterer overfladisk, hvortil de hvide blodlegemer kan få adgang til bakterierne og bekæmpe dem. Idet blodkarrene ligger overfladisk, lige under slimhindens overflade, kan der dermed nemmere opstå blødning fra tandkødet ved den mindste påvirkning. Derfor er blødning fra tandkødet en indikator for tandkødsbetændelse og et tegn på, at kroppens hvide blodlegemer kæmper for at fjerne bakterierne. Læs mere om tandbørstning, samt brugen af tandstikker og tandtråd, og få instruktioner til at opretholde en god mundhygiejne.

    Efter en længere periode, hvor tandkødsbetændelsen forbliver ubehandlet, kan det udvikle sig til sygdommen paradentose (parodontitis). Når bakterierne ikke bliver fjernet løbende udvikler de sig til at blive mere ondartet (patogene) og trænger sig langsomt længere op i tandkødsranden. Bakterierne har en vævsnedbrydende effekt, hvortil knoglevævet langsomt nedbrydes. Kæbeknoglen, som tanden er fæstnet til, vil reagere på betændelsen, hvilket udløser, at tandkødslommerne bliver dybere med tiden. Dette resulterer i, at tænderne vil synes længere, da tandroden blottes mere. En tandkødslomme bør maksimalt være 3 mm for at være sund.

    Med tiden som tandkødslommerne bliver dybere, bliver det ligeledes sværere at holde rent, idet tandbørstens hår maksimalt kan nå 1 mm ned under tandkødsranden. Tandsten opstår når bakterierne kommer i kontakt med væsken i tandkødslommen og spyt, hvortil det forkalkes (mineraliseres) i bakteriebelægningerne. Tandstenene kan sidde både over og under tandkødsranden.

  • image/svg+xmlimage/svg+xml
    Kan I behandle paradentose? Og hvordan gør I det?

    Indledningsvist vil vi altid starte ud med at udføre en ikke-kirurgisk paradentosebehandling. Idet paradentose sygdomme er forårsaget af bakterier, vil første step i behandlingen være, at tandlægen vil forsøge at fjerne bakterierne, der eksisterer nede i tandkødslommerne. Dermed renser tandlægen tandkødet for infektion og opfordre patienten til at have mere fokus på at få en optimal mundhygiejne. Patienten vil blive instrueret i korrekt tandbørsteteknik, samt brugen af tandtråd. Når patienten har fået instruktion i, hvordan vedkomne opretholder en god mundhygiejne, vil tandlægen foretage en grundig tandrensning. Tandrensningen foretages både under og over tandkødet. Hvis det er nødvendigt med lokalbedøvelse for at kunne gennemføre en grundig tandrensningen, er dette muligt. Formålet med tandrensningen er at fjerne bakterier, plak og tandsten fra tanden og tandkødslommen. Tandstenene muliggør det for bakterierne at kolonisere på tænderne, hvorfor det er vigtigt at få fjernet disse. Hvis patienten har aktiv paradentose anbefaler vi, at vedkomne får foretaget parodontitisbehandling ca. én gang hver 3. måned for at holde det nede.

     

  • image/svg+xmlimage/svg+xml
    Hvem rammes af paradentose? Og er det arveligt?

    Paradentose er bevist, at der kan være arvelig disposition. Dette betyder, at hvis enten én eller begge dine forældre døjer med sygdommen, forekommer der en forhøjet risiko for, at du selv kan udvikle paradentose. Det er særligt rygere, der er udsat for sygdommen. Der findes ofte sammenhæng mellem et stort tobaksforbrug og stor knogledestruktion som følge af parodontitis. Derudover har diabetikere samt særlige etniske folkeslag en forhøjet risiko for at udvikle paradentose.

    Dermed har de, som er en del af højrisikogruppen en generelt lavere modstandsdygtighed i forhold til de sygdomsfremkaldende bakterier, der forårsager paradentose. Det er derfor vigtigt, at de, som er en del af disse persongrupper er særligt opmærksomme på deres mundhygiejne og symptomerne på sygdommen, da tidlig indgriben kan være afgørende for, at sygdommen aldrig bryder frem. Dog er det ikke kun udsatte højrisiko patienter, der er disponeret for sygdommen, da den kan ramme alle. Dermed er de, som ellers ikke er særligt disponeret for paradentose, stadig i risiko for at få sygdommen, hvis de rette omstændigheder er tilstede.

  • image/svg+xmlimage/svg+xml
    Hvad er prisen for en paradentosebehandling?

    Prisen varierer afhængigt af, hvor stort behandlingsbehovet er. Jo større en region er ramt af paradentose, des større behandlingsbehov og dermed er prisen højere. Prisniveauet ligger fra 1.176 – 2.086 kr. for almindelig parodontal behandling. Hvis det ikke er tilstrækkeligt med en almindelig parodontal behandling, skal patienten have en operationel behandling. Priserne for dette ligger fra 5.624 kr.

    Se vores priser her.

Læs hvad vores patienter synes om os

Tandlægerne På Frederiksberg